Ferie på Fanø - Danmark's smørhul
 
Fanø Produkter sælges online
Facebook Twitter RSS
Facebook Fanoe.nu
 
 


Fanø Sparekasse


Ferie på Fanø - Danmark's smørhul


Leder man efter et idyllisk sted at tilbringe sin sommerferie, gør man klogt i at overveje den lille ø i Vesterhavet – Fanø. Fanø er en utrolig smuk og hyggelig lille ø i Vesterhavet, der har fået lov at ligge rimelig fredet hen, således møder man på øen et hyggeligt samfund, der med rødder i naturen, har lært at leve med og i dennes udfordring. Der er ikke mange der bor på øen hele året, men mange har sommerhuse på øen, som de bor i så meget og så længe de kan komme til. Fanø er en åndehul, en smuk ø med kilometerlange strande, smukke gamle byer med de mest fantastiske og eventyrlige små huse, lækre specialiteter, og en atmosfære og stemning der emmer af afslapning, hygge og æstetik. 

Fanø byder på smuk natur, kilometerlange strande og hyggelige byvandringer

Fanø byder på lidt af hvert. Om man er til aktionprægede sportsferier, afslapning på stranden, naturoplevelser eller kulturelle indspark, er det hele at finde på øen. De kilometerlange strande er oplagte til sport som eksempelvis paragliding. Hen over sommeren, foråret og efteråret ser man således mange sportsudøvere kæmpe der ud af på Fanøs strande. De smukke strande er ligeledes oplagte til badeferier. Der er rig mulighed for at finde sit eget lille helle, enten i klitterne eller på sandstranden. Havet er lækkert når det er varmt, men eftersom det er Vesterhavet skal man være påpasselig når bølgerne går højt. De små byer som Sønderho og Nordby byder endvidere på spændende ferieoplevelser i kraft af kunst, kunsthåndværk, shopping, lækre spisesteder, og gamle eventyrlig smukke huse og gader – en byvandring i Sønderho, er en museumsoplevelse i det fri.

Rav og strandene


Er man raventusiast er Fanø uden tvivl en oplagt feriedestination. Rav er at finde på alle strandene på øen, og der bliver ved at være masser af det. En tidlig morgentur på stranden med sig selv, er en rar og stille måde at starte dagen på. Ravet ligger og glimter i morgensolen, og de fleste raventusiaster kender den sjove følelse det er at lede og finde. Rav bliver med god grund kaldt for det Skandinaviske guld. Rav er utrolig smukt og bruges ofte til smykker. På Fanø kan man finde små hyggelige værksteder hvor ravsmykker og andet kunsthåndværk bliver skabt ud af det fine rav der bliver fundet på stranden – har du fundet et flot stykke rav på stranden, kan du eventuelt opsøge en af disse kunsthåndværkere, og spørge om vedkommende vil lave et smykke i dit eget design og med eget rav – mere personligt bliver det ikke.

Praktisk information om Fanø

Fanø Færgen - Sejlplan og priser

Om Fanoe.nu


I 1991 skyllede mere end 10.000 værdifulde mahogniplanker i land på Fanø Strand. Hvor de kom fra, fandt man aldrig ud af, men øboerne gik i den grad ikke af vejen for en fejde. Hverken strandfogeden, naboen eller svigermor kunne vide sig sikre under den såkaldte Mahognikrig, hvor træet stod i høj kurs.

Mere information om Fanoe.nu

Nyheder


14-11-2015 - Fanø Rocker 2016...

14-10-2015 - Velkommen til Strand...

02-02-2015 - Fanoe.nu på Facebook...

29-07-2013 - Sønderho Model Skibs...

Se hele nyhedsarkivet »

Webshop


På Fanoe.nu kan du købe produkter online fra følgende lokale virksomheder:


Er du Fanø virksomhed og ønsker, at sælge dine produkter via Fanoe.nu, kan du kontakte Claus Winther for yderligere information.

Nyhedsbrev


Besøg vores Facebook side, følg os på Twitter eller modtag information via vores nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev
Fanoe.nu er støttet af Fanø Sparekasse
Copyright © 2012 WebVizion. All Rights Reserved. Design, CMS og Shop er leveret af WebVizion.   Se også Vadehavet.nu